Ugelbølles historie

ryomvej


Ugelbølle er en blanding af velholdte gamle huse og nyt moderne byggeri. Du kan på forsiden se og læse mere om Ugelbølle i Ugelbølle Rapporten.
 historie_ny

Byen er gammel, idet der har boet mennesker her siden stenalderen. Omkring 1100-tallet har byen fået navnet Ugelbølle, muligvis efter uglen. Byen lå ved en bæk, der nu er rørlagt igennem byen, men åben fra syd for Århusvej.

Gennem tiderne har der været mange erhverv i byen bl.a. murer, tømrer, hjulmager og smed. Der har været 2 købmænd, den ene lå i den lille butik ved Østergårdsvej, og den anden lå ved Ryomvej/Århusvej, der hvor frisørsalonen “Rose og Barberen” ligger i dag.

På bakketoppen over byen lå indtil 1954 en mølle, som har givet navn til det nuværende “Møllerens Hus”.

Den gamle skole lå ved Overgårdsvej indtil 1936, hvor den flyttede op på Århusvej, hvor Uglen nu ligger. Senest er skolen blevet til en friskole og er flyttet til Langkær 2, Ugelbølle.

Ugelbølle og Balskov ejerlaug stemte sig til Rønde kommune ved kommunesammenlægningen i 1970. Før den tid hørte vi til Mørke kommune og sogn. I 2007 blev Rønde Kommune én af de 4 kommuner i Syddjurs Kommune.