I Ugelbølle er der hjertestartere ved:
- Golfbanen – det hvide hus ved hul nr. 1 (Århusvej 32, Ugelbølle) og
- Forsamlingshuset – udenfor på muren ved hovedindgangen (Overgårdsvej 4, Ugelbølle)
Sådan gør du:
- Undersøg personen for bevidsthed (råb, rusk i personen)
- Tjek for vejrtrækning (se, lyt og føl)
- Ring 1-1-2 (hvem er du, hvad er der sket og hvor er det)
- Hent hjertestarteren (få én til at hjælpe dig, hvis du ikke kan se den)
- Giv hjertemassage (se vejledning eller fra hjertestarteren)
- Kombiner hjertemassage og kunstigt åndedræt (se vejledningen)
Om hjertemassage:
- Giv hjertemassage på brystkassen (30 gange svarende til 100-120 gange i minuttet)
- Pres patientens hoved bagover, hold personens næse lukket ved at presse næsens bløde del sammen, løft kæben op så der er frie luftveje
- Tag en normal indånding og pust luft ind i patientens mund og lunger (brystkassen hæver sig).
- Blæs igen (når brystkassen har sænket sig)
- Gentag 1, 2, 3 og 4 indtil der kommer professionel hjælp. Om det skal gøres i 30 minutter så er aktiv hjælp bedre end ingen hjælp og kan redde liv og reducere skader for livet!
Information
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter.
Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længene kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.
Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.
Hjertemassage og ilt til lungerne øger sandsynligheden for at patienten overlever og overlever.
Gør dit bedste – det er alt du kan gøre i en stresset situation.
Se mere på www.hjertestarter.dk.