Fællesspisning opskrifter

Chokolade Brownies/Kage

8 personer.
120 g. god mørk chokolade
100 g. smør
2 æg
180 g. sukker
60 g. Hele mandler. (Der kan også bruges hasselnødder)
1/2 tsk. Vaniljesukker
1 knsp. Salt

Fremgangsmetode:
Smelt chokoladen sammen med smørret evt. i vandbad.
Afkøles.
Pisk sukker, vaniljesukker og æg sammen til det er helt lyst og skummende.
Bland den afkølede chokolademasse i æggemassen.
Blend mandlerne til de er helt fine, man kan tilsætte en ½ spsk. mel for at trække fugten ud af
mandlerne.
Bland de blendede mandler og Salten i massen.
En lille bradepande, springform eller tærteform smurt med lidt olie.
Tag et stykke bagepapir og vrid det godt, i koldt vand fra hanen.
Fold bagepapiret ud og sørg for at det ligger helt tæt i bunden af formen. Tag evt. det
overskydende bagepapir væk.
Hæld chokolade massen ned i formen.
Bag den i ovnen ved 175 grader varm luft i 20-30 min.
Kagen skal føles u bagt når du tager den ud. Tjek kagen undervejs den må ikke få for meget.
Afkøles helt i køleskab.
Kagen tages ud af formen og skæres i passende stykker. Serveres helt iskold.
Tips. Kagen kan pensles med chokolade og drysses med hakkede nødder, evt. frysetørret frugt.
Der kan også serveres vaniljeis til.

Græskarsuppe

8 Personer

Ingredienser
* 1 Hokaido Græskar
* 1 butternut squash
* 1 løg
* 4 modne tomater eller 1 dåse fåede tomater
* 2 gulerødder
* 4 kartofler
* 1 tsk. revet ingefær
* 1 dl vand
* 1-2 spsk. Hampeolie
* 1-2 grønsagsbouillon terninger eller frisk kogt grønsagsbouillon i stedet for vandet.
* ½ tsk. Spidskommen
* ½ tsk. Karry
* ½ tsk. sellerisalt
* Salt, friskkværnet peber og lidt cayennepeber
* Serveres med Hampepesto og kokosmælk
Tilberedning
1. Græskarret skylles godt og skæres midt over men en stor kniv.
2. Kernerne fjernes og resten af græskarret (med skræl) skæres i grove tern – bare rolig
skrællen bliver blød som resten når den bliver kogt!
3. Gulerødder, kartofler og løg skrælles og snittes i grove tern.
4. Tomaterne skøres også i grove tern.
5. Tag en stor gryde og sauter alle grøntsagerne i hampeolie. Tilsæt alle krydderierne og bag
det godt igennem. Tilsæt grønsagsbouillon eller vand og bouillonterningerne til det dækker
grøntsagerne.
6. Tilsæt ingefær .
7. Kom låg på suppen og kog den under låg ved middel varme i 30 minutter.
8. Blend suppen til den er helt glat og cremet. Fo tynd suppen med fond hvis det er
nødvendigt
9. Smag suppen til med salt og frisk kværnet pebet og evt. mere af de første krydderier.
10. Ved serveringen dryppes der kokosmælk og pesto ud over suppen.
11. Tips. Der kan jo tilsætte ristede græskarkerne ved serveringen, eller stegt bacon i tern.
Kylling tern kan også bruges. Kun fantasien sætter grænser.

Hampebrød

2 pk. gær
1 l vand
1 dl hampeolie
100 g. hampemel
1000 g. hvedemel
1000 g. Fin Durum mel
150 g. femkons blanding med hampefrø
15 g salt
1/2 spsk. honning

Fremgangsmetode:

Opløs gæren i det lune vand i en røre skål til en røremaskine. Eller en stor skål
Alle ingredienser til dejen puttes i røreskålen, som sættes fast på røremaskinen.
Dejkrogen monteres og maskinen startes.
Ælt dejen i 13 min. på maskinen eller i hånden på et meldækket bord og tilsæt evt. mere mel eller vand.
Hæves til dobbelt størrelse dækket med et fugtigt klæde.
En stor bradepande smøres med rigelig hampeolie, især op ad kanten.
Dejen slås ud på et meldækket bord. Rulles ud til en rektangel der passer i bradepanden.
Kom dejen i bradepanden og tryk godt med hænderne på dejen så den fylder hele bradepanden. Det er vigtigt, at der er olie nok i bunden så dejen ikke hænger fast..
Hæves igen i ca. 30-40 min. tildækket med et fugtigt kæde.
Bages ved 170 grader varmluft i 25-30 min. Slå ev.t på brødet det skal lyde huldt.
Når brødet er bagt tages det ud af bradepanden mens det er varmt.
Lægges på en rist.
Brødet smøres mens det er varmt med smeltet smør, eller flydende margarine.
Brødet kan selvfølgelig bages uden hampeprodukter.